25361100 info@egedahl.dk

Douglas er meget større end andre nåletræer

DouglasDouglas, også kaldet Red Fir, Oregon Pine og Douglas Spruce, er ikke et nåletræ som vi kender, men et træ helt for sig selv i forhold til andre nåletræer. Træerne gror i et område der strækker sig 2200 km fra nord til syd, ved USA’s vestkyst og 4500 km langs Rocky Mountains til Mexico. Der er også blevet plantet en del i Europa og New Zeeland. Douglas er helt specielt i forhold til andre nåletræer, da det fra naturens hånd er meget stabilt. Douglas kommer fra steder hvor jordbund, ekstra hårdt klima og stor forskel på vinter og sommer er med til at give et ekstra gen, der hjælper ved nedtørring, tilpasning til indendørsklimaet og vinterens hårde betingelser. Da Douglastræet er synligt større en de gængse nåletræer, er der tydelig forskel på årestruktur, splint og knastsætning. Netop disse forskelle kendetegner det elegante og rustikke Douglas plankegulv.

Fra nordamerika til Europa

Douglas blev hentet til Europa af den skotske botaniker David Douglas i begyndelsen af 1800-tallet fra Oregon i Nordvestamerika, hvor de gigantiske teæer stadig kaldes Redwood. Douglas træer bliver op til 70 meter høje og får en diameter på mere end 1 meter på 100 år. Da douglas granen først blev observeret af europæere omkring 1800, voldte det besvær at give den et egnet navn. I virkeligheden er douglas granen hverken en gran eller en fyr, men tilhører botanisk en slægt, der fra naturens side ikke er repræsenteret i Europa.

Douglas har gode egenskaber

Douglas gran har en lang række gode egenskaber der gør denne træsort yderst velegnet til trægulve. Douglas er bl.a. hårdere, stærkere og tungere end både gran og fyr. I modsætning til bl.a. rødgran og skovfyr, har douglas et nogenlunde ret fiberforløb. Det bevirker at træet er meget formstabilt under tørring. Dette gør det muligt – modsat mange andre træsorter – at fremstille gulvplanker i meget tykke, brede og lange dimensioner. Det olieholdige træ med den smukke rødlige åretegning har i mange generationer været det foretrukne gulv til kirker, slotte og herregårde samt eksklusive byggerier. Veddet i douglas har tydelige markerede årringe som er rødbrunlige og de indeholder en stor mængde af harpiks og garvestoffer. Douglas kan minde lidt om lærketræ i opskåret tilstand. Douglas har karakteristiske rødlige åretegninger, som gør det helt unikt og levende. Et douglas gulv bliver aldrig slidt og kedeligt selv om det udsættes for hårdt slid, – det bliver bare smukkere og smukkere og får med tiden den eftertragtede patina. Det højeste træ i Danmark står i Silkeborg Statsskov og er et douglas gran på godt 50 meter.

 

Læs mere interessant læsning om trægulv her:

Gulvafslibning priser

Gulvafslibning i København

Afslibning og nye trends