25361100 info@egedahl.dk

Lud + sæbe

Udseende: Lyst med en svagelig honningfarve

Fordele: God beskyttelse mod snavs og væskespild, forudsat at gulvet vaskes hyppigt.

Ulemper: Kræver hyppig sæbevask. Kræver meget vedligeholdelse. Ringe beskyttelse mod slidtage.

Vedligeholdelse: Kræver hyppigt vask med ludsæbe eller sæbespåner. Det er nemt at fjerne ridser, hakker og trykmærker.

Lud – Ludbehandling af trægulve

Lud og ludbehandling er en ret populær form for gulvbehandling idet den forhindrer træetgulve i at gulne. Vi kender alle trægulve der er helt gule og til tider orangegule. Denne misfarvning undgås ved at tilføre træet lud som går ind og modarbejder træets naturlige garvesyre. Lud er en kemi der er femstillet af læsket kalk blandet op i vand for derefter at være tilsat voks og harpiks.

Hvad er lud og ludbehandling?

Lud trænger ned i træet og danner ved tørring/hærdning kridtsten og ikke kalksten som mange kender. Et ludbehandlet trægulv kan ikke stå alene og derfor må det have en efterbehandling af en eller anden slags. Her har man i flere hundrede år benyttet en sæbebehandling som overfladebeskyttelse. Sæben har en kemi der går i forbindelse med kalkstenen og giver en særdeles hård og slidstærk overflade der er smudsafvisende. Som tilgift gør den stærkt basiske koncentration at træets ved ikke gulner som især nåletræ har en tendens til.

Er dit trægulv nyafslebet eller måske helt nyt? Så kan du få det til at bevare det lyse og smukke udseende ved at påføre en ludbehandling. Der findes 2 forskellige lud typer som hver især har sine specielle egenskaber:

  1. Nåletræslud som anvendes på blandt andet fyr, gran, oregonpine og pitchpine
  2. Løvtræslud som benyttes på blandt andet bøg og ask

Lud betragtes som en forbehandling til andre former for gulvbehandling, herunder sæbebehandling, oliebehandling og lakering.

Hvordan påføres lud?

Trægulvet må være afslebet med åbne porrer. Det nyafslebet gulv påføres ludden med pensel, rulle eller svamp. Idet lud er stærkt alkalisk benyttes forskellige forholdsregler, herunder beskyttelse i form af handsker, beskyttelsesbriller og andet. Når træet er blevet ludbehandlet vil dets porrer stå vidt åbne og rejse sig, og skal derfor finslibes for at skabe den rette finish. Herefter støvsuges gulvet grundigt, og det er herefter klar til at få påført den beskyttende og sidste overfladebehandling.

Lud og sæbebehandling

Sæbebehandling er en af de ældste former for beskyttelse og vedligeholdelse af træ og trægulve. Det skyldes at behandlingen er effektiv, let at håndtere og prisbillig. For at kunne sæbebehandlet et trægulv, skal det være ludbehandlet først, nyt eller nyafslebet. Ved sæbebehandling er det vigtist at træets porrer mættes med sæben, enten med en færdigblandet ludsæbe eller med sæbespåner som har været brugt i generationer. Med sæbespåner får træet den gråhvidlige og smukke patina som kun sæbespåner kan give. Gulvet vil visuelt fremstå naturligt og rustikt med det eftertragtede sandskurede udseende som mange godt kan lide. Det er en træoverfalde som passer perfekt ind i danske boliger og som komplementerer dansk arkitektur, boligindretning og i det hele taget brug af træ i vores hjem.

Gulvsæbe

Som nævnt er sæbespåner en rigtig god løsning men du kan med fordel også benytte færdigblandede ludsæber fra Faxe, Junckers, TripTrap og andre. Der findes blandt andet en såkaldt linoliesæbe som en alternativ sæbeløsning. Denne sæbe vil få trægulvet til at fremstå helt naturligt med en mindre gulning med tiden. Som du ser er der forskellige muligheder, og det er op til dig selv hvordan det sæbebehandlede trægulv skal fremstå.

Hvordan sæbebehandles trægulve?

Sæbebehandlingen med gulvvask foretages første gang umiddelbart efter ludbehandlingen og inden at trægulvet er taget i brug. Som hovedregel må sæben påføres og behandles som anført på pakkens brugsanvisning. Læs hvordan du, om nødvendigt, skal afvaske den overskydende ludbehandling. Derefter blandes sæbespånerne med vand indtil det bliver til en tyk grød af sæbevand. Det absolut bedste resultat fås ved at skure sæben ned i træet med en hård skurebørste med meget stive børster. Ned på knæ og skure, men så bliver man også belønnet i den anden ende med den absolut smukkeste gulvoverflade man kan ønske sig. Det anbefales at gentage denne øvelse 4 – 6 gange inden gulvet tages endeligt i brug. Her er det vigtigt at gulvfladen er godt tør imellem hver enkelt gulvvask. Det er naturligtvis også muligt at sæbebehandle med en moppe eller gulvklud, men træet mættes bedre med en skuring.

Giver en meget slidstærk gulvoverflade

Belønningen for sæbevasken fås ved et meget smukt og slidstærkt gulv som kan holde til en stor familie med hund, kat og mange børn. Flæskesteg og rødkål der bliver tabt, hund og kat der jagter hinanden eller den unge teenager som har fest til langt ud på natten.

Den almindelige daglige vedligeholdelse

I det daglige skal trægulvet blot vaskes med en tyktflydende gulvsæbe og almindelig gulvvask. Her benyttes en gulvklud, moppe eller skurebørste med et minimum af vand. I starten benyttes en meget fed sæbeblanding som trappes ned til en tyndere opløsning (lunkent vand – ikke varmt vand) med tiden. Husk at benytte anvisningerne på emballagen til sæben, her vil der stå en udførlig vejledning til hvordan den givne sæbe anvendes.

Lys og smuk overflade

En lys gulvflade med lud gør rummet lyst og venligt. Ludden bevarer det nyafslebne trægulvs lyse udseende og fremhæver det smukke og narulige. Fordelen ved lud- og sæbebehandling er, at skulle der komme ridser, hakker eller trykmærker i træet så kan de let fjernes. Simpelthen blot ved at duppe stedet med lidt sæbevand eller ligge en fugtig klud på natten over, hvor efter træet rejser sig og skaderne er fjernet.